Carlsens Food A/S

Kastebovej 9

DK - 5683 Haarby

©2019 af Carlsens Food

  • CarlsensFood

Dyrkning af peberrod er en nicheproduktion i Danmark

Opdateret: 22. jan. 2019

Omkring 1990 blev der dyrket peberrod på ca. 75 ha i Danmark. I dag er dette areal svundet til under halvdelen, trods det, at der faktisk er stor efterspørgsel på dansk peberrod.



Dyrkning af peberrod er en nicheproduktion i Danmark. Der er formentlig ikke mere end en håndfuld avlere tilbage herhjemme, der dyrker peberrod med erhvervsmæssigt salg for øje.

Én af hovedforklaringerne er, at der er meget håndarbejde forbundet med dyrkning og forarbejdning. Det er ganske enkelt en arbejdstung proces. Den kraftige plante har mange siderødder, knopskud og blade, som først skal brækkes fra hinanden, vaskes, renskæres og skrælles, inden den er klar til egentlig produktion.


Carlsens Food støtter de danske landmænd og aftager alt det peberrod produceret fra dansk jord, der er til rådighed. Hvis muligt aftog vi gerne mere. Vi har igennem en meget lang årrække haft et godt og givtigt samarbejde med de danske avlere.


"Vi er Danmarks største avler af peberrod og i samarbejdet med Carlsens Food går vi op i kvalitet og et absolut minimum af spild”

- Peberrodsavler, Leif Hansen


Tilbage til rødderne

På trods af det gode samarbejde med de danske landmænd, er faktum alligevel at, at Danmark desværre ikke er selvforsynende med peberrod. Vi importerer derfor flere hundrede tons årlig fra andre lande.

Vores leverandører bliver valgt med omhu. Og vi er stolte af det store arbejde, de lægger i dyrkningen og klargøringen frem til produkterne rammer vores fabrik.


I fremtiden drømmer vi om at aftage større mængder peberrod fra danske avlere. Vi har en vision om at samarbejde med de nuværende peberrodsavlere om evt. at øge mængden af peberrod, og desuden også indgå samarbejde med nye peberrodsavlere - og måske oven i købet få peberroden tilbage på markerne rundt om vores fabrik i Haarby. For ca. 30 år siden var fabrikken nemlig omgivet af de flotte peberrodsmarker.

6 visninger